Ane, du kender min historie – inviter mig ind i din ekspertgruppe
Kære Beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen
I dag poppede et minde op på min Facebookprofil – om mit allerførste foredrag, som Landsforeningen SPOR hyrede mig til den 18. maj 2017.
Det betyder også, at det er seks år siden jeg mødte dig, Ane.
Jeg kendte dig ikke dengang. Men du var den socialdemokratiske politiker, der havde meldt sin ankomst til arrangementet. Som eneste politiker.
Jeg selv var inviteret til at bidrage med min historie om at være socialrådgiver, der kom på den anden side af bordet efter en påkørsel.
Altså om mit eget møde med jobcentret og min vej tilbage til arbejdsmarkedet – som ærlig talt blev lidt af en kamp.
Jeg havde på daværende tidspunkt kun få måneder på bagen som privatpraktiserende socialrådgiver – der også var mit første rigtige arbejde efter ulykken i 2012.
Jeg husker stadig nervøsiteten over det at skulle stå på en scene og fortælle min historie for første gang. Gad nogen overhovedet høre min historie?
Ak ja, det var da begrænset med publikum – små 20 deltagere husker jeg. I Huset i Hasseris her i Aalborg.
Jeg havde fået 45 minutters taletid, men af ren nervøsitet havde jeg på blot 20 minutter fortalt hele min historie. Mange tanker gik igennem hovedet på mig, for hvad skulle de resterende 25 minutter nu fyldes ud med?
Men hurtigt kom dialogen i gang, fordi et aktivt og interesseret publikum stillede gode relevante spørgsmål – særligt du, Ane gik meget engageret ind i diskussionen om jobcentrene. For både min og den anden foredragsholders historie (om at være ramt af senfølger efter seksuelle overgreb som barn – og om hvordan mødet med beskæftigelsessystemet kan reaktivere og re-traumatisere) havde gjort stort indtryk på dig.
Jeg husker, at jeg gik hjem med en god følelse. Min præstation som foredragsholder, bevares, men aftenen som helhed var alligevel blevet god. Jeg havde fået mulighed for at fortælle min historie til en politiker, der kunne tage den videre med til Christiansborg. Det var en sejr i sig selv.
Men der er løbet meget vand i åen siden dengang.
Du er nu blevet beskæftigelsesminister.
Jeg selv har fået over seks års erfaring som privatpraktiserende socialrådgiver med speciale i sygemeldte i jobcentrene.
Med sager i langt over 40 kommuner, keder jeg mig bestemt ikke i mit arbejdsliv. Faktisk løber jeg meget stærkt for at kunne følge med.
For snart tre år siden udgav jeg bogen, Sådan én er jeg jo ikke, om at blive sygemeldt, møde systemet – og om at rejse sig igen.
Bogen tager udgangspunkt i min egen historie. Og jeg kan godt her afsløre, at den tager mere end 20 minutter at læse – for den giver også råd og værktøjer til, hvordan man som sygemeldt kan passe bedst på sig selv i et system, der ikke gør det.
Bogen er stadig relevant, og den bliver fortsat købt – også hjem til bibliotekerne. Jeg har netop fået brev fra Slots- og Kulturstyrelsen om udbetaling af bibliotekspenge. Et beløb der viser, at bogen bestemt ikke samler støv på bibliotekets hylder.
For noget, der desværre ikke har ændret sig på de seks år, er sagsbehandlingen i jobcentrene.
Du kender også godt alle de forfærdelige historier om syge, der har modtaget en horribel sagsbehandling og fået forværret deres helbred – og nogen når endda at dø, før de modtager den første udbetaling af deres førtidspension.
Men ifølge regeringsgrundlaget skal jobcentrene nedlægges – men først om syv år!
Jeg ved, at du arbejder på at samle en ekspertgruppe, der skal være med til at sætte retningen for fremtidens beskæftigelsessystem.
Så godt så langt.
For nu rækker jeg hermed hånden frem, Ane Halsboe-Jørgensen. Jeg vil gerne være en del af din ekspertgruppe.
Jeg vil gerne bidrage med min viden og erfaring, til hvordan vi bedst muligt kan hjælpe og sikre mennesker, ramt af alvorlig sygdom, deres helbred og arbejdsevne i fremtiden – uden at de fx skal ud og hyre private socialrådgivere for at få hjælp.
For kan vi ikke godt blive enige om, at private socialrådgivere ikke er foreneligt med et velfærdssamfund?
Jeg finder mig selv særdeles kvalificeret til at være en del af ekspertgruppen.
Du kender allerede min historie – og jeg sender dig meget gerne min bog, der kan genopfriske den for dig. Men i dag står jeg også samlet set med over ti års erfaring med jobcentersystemet. Jeg ser helt tæt på i mit arbejdsliv, hvad der specifikt går galt ude i jobcentrene – og dermed kan jeg også pege på det, der i høj grad bør ændres og gøres bedre.
Jeg håber på at se og mærke den samme ægte interesse, medmenneskelighed og engagement fra dig – som jeg husker til vores første møde i 2017.
Det synes jeg, at vi skylder de tusindvis af mennesker, der lige nu og i fremtiden har brug for hjælp under alvorlig sygdom. Dels til at de få ro til at blive raske og komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de kan – eller til at få sikret et fremtidigt forsørgelsesgrundlag hvis de ikke længere kan arbejde. Med tillid, respekt, empati og værdighed, naturligvis.
God Kr. himmelfartsdag
