Vejen til fleksjob
Hvad kræver det at få et fleksjob?
At få et fleksjob er for mange en lang og frustrerende proces. Jeg hjælper dig med at navigere i systemet og sikre, at din sag bliver behandlet korrekt – fra sygedagpenge til endelig fleksjobbevilling.
Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er varigt nedsat, men at du stadig kan arbejde i en vis grad. Det sker på baggrund af dokumentation, funktionsevnebeskrivelse og evt. jobafklaringsforløb.
De typiske faldgruber
Mange oplever at blive sendt i endeløse forløb, selv når arbejdsevnen allerede er dokumenteret. Det forsinker fleksjobbet unødigt – og slider på helbredet.
Få professionel hjælp til fleksjobsprocessen
Jeg hjælper dig med at samle den nødvendige dokumentation, sikre korrekt sagsbehandling og forberede møder med rehabiliteringsteamet.
Jeg gør en dyd ud af at klæde min klient bedst muligt på til mødet med forvaltningen. For din sag er også min sag.
bemærk
- Du skal selv anmode om dine sagsakter fra kommunen.
- Hverken partsrepræsentant eller bisidder kan træffe afgørelse eller omgøre en afgørelse – dette er en myndighedsopgave.
- Jeg vejleder alene ud fra dine helbredsoplysninger/dokumenter i din jobcentersag, og på baggrund af hvad du har ret til juridisk set ifm. din sag i jobcentret – og ikke ud fra hvad der øknomisk bedst kan betale sig og ej heller ud fra dine forsikringsaftaler.
- Du må gerne optage samtaler på jobcentret, hvor du selv deltager. Du er ligeledes velkommen til at optage den vejledning, jeg yder til dig. Af principielle årsager og pga. GDPR optager jeg aldrig samtaler på jobcentret.
