SJUSK OG MANIPULERENDE SAGSBEHANDLING – KAN KOSTE LIV

SJUSK OG MANIPULERENDE SAGSBEHANDLING I KØBENHAVNS KOMMUNES JOBCENTER – KAN KOSTE LIV

“vi vil ikke opgive dig” – (Vi tager blot livet fra dig). Med venlig hilsen Københavns Kommune

Forleden bistod jeg min klient, Kira, da hendes sag skulle forelægges rehabiliteringsteamet. Et møde der fik et helt andet udfald end forventet.

I stedet for et liv hvor hun kunne få en værdig livskvalitet – og en hverdag der kunne hænge bare lidt sammen, så sendte de hende direkte ned under gulvbrædderne.

Men lad mig først præsentere Kira, en ung kvinde på 38 år, som allerede har prøvet lidt af hvert.

I 2010 blev hun diagnostiseret med en alvorlig brystkræft og måtte gennemgå både operation og kemobehandling. Hun blev efterfølgende erklæret rask.

Året efter blev hun diagnostiseret med modermærkekræft. Her gennemgik hun også behandling – og blev rask.

I de to sygdomsperioder mødte hun helt igennem god og respektfuld behandling. Det var jo sygdomme, der kunne ses, og som der var respekt for.

Kira har altid klaret sig godt gennem uddannelsessystemet. Hun blev uddannet Cand.Merc i 2006, og har lige siden bestridt gode stillinger på ledelsesniveau. Jobs hvor der blev lagt vægt på struktur og planlægning og ikke mindst der hvor skarpe, hurtige og konsekvente beslutninger vedrørende store millionbeløb skulle tages.

Kira havde med sin uddannelse, ledelseskompetencer og kvalifikationer gode fremtidsudsigter angående job og karriere. Hun kunne vælge og vrage.

Hun var også en aktiv rytter og havde reddet siden hun var 11 år.

Skæbnen ville, at hun i 2014 blev løbet ned af en hest, hun blev slået bevidstløst og kørt direkte til hospitalets traumecenter.

Hendes liv har aldrig været det samme siden.

Hun havde pådraget sig en alvorlig hjernerystelse, piskesmæld, flere brud på ryggen og tænder mm.

Kira blev sygemeldt og har været det lige siden. Og sagsbehandlingen har bestemt været en anden, end den hun oplevede, da hun havde kræft.

Skader og senfølger efter hjernerystelse kan jo ikke måles og vejes – eller ses med det blotte øje.

I 2015 ansøgte hun kommunen om økonomisk hjælp til behandling hos hjerneskadecentret, da de havde gode behandlingsresultater – faktisk så gode resultater at folk kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kira beskrev, hvordan hendes hjerne tidligere var god til altid at finde de mest hensigtsmæssige og effektive måder til at gøre tingene mere praktisk, nemmere eller endnu mere økonomisk. Men det kunne hun desværre ikke mere, nu hvor hun virkelig havde behov for det.

Kommunen gav afslag på ansøgningen til rehabilitering på hjerneskadecentret. Det var nemlig ikke muligt at give hjælp efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats – fordi det havde behandling og ikke beskæftigelse som formål. Hvilket var en direkte manipulation af Kiras ansøgning. Det var netop med formål at vende tilbage til arbejdsmarkedet, at Kira ansøgte. Hun ankede afgørelsen, hvor kommunen efterfølgende fik medhold i Ankestyrelsen.

Kira fik i stedet et forløb hos HKI – anden aktør, hvor kommunen anførte, de kunne give Kira en tilsvarende indsats som hjerneskadecentret – blot med beskæftigelsesformål.

Kira kom via HKI i praktik – en time om ugen. Dette kunne hun overhovedet ikke holde til. Hun var flere gange ved at slå sig selv ihjel, fordi hun blandt andet ikke længere kunne afstandsbedømme i trafikken – og slet ikke når hun blev presset. Det var det praktikken gjorde. Den pressede hende og udmattede hendes hjerne. Praktikken ophørte, og i lange perioder var sagen helt passiv.

Kira har selv betalt flere hunderede tusinder af kroner til behandlinger i håb om at blive rask – uden den store effekt, desværre.

Havde kommunen handlet med rettidigt omhu, og givet den rette behandling, havde Kiras situation formentligt set anderledes ud.

Men nu er der kun en vej tilbage, førtidspension.

Sagsbehandlingen har gennem årene været smækfyldt med fejl. Jeg kom derfor på sagen i maj 2019, hvorefter Kira fik klaget over sagsbehandlingen til borgmesteren. Vi fik et møde med sagsbehandleren – sagen var klar til rehabiliteringsmøde, så snart der forelå en lægeattest.

Alligevel gik der hele tre måneder før der blev anmodet om en lægeattest.

I august måned var lægeattesten, LÆ 265 udfærdiget. Den lukkede samtlige huller. Lægen kunne ikke pege på flere behandlingsmuligheder. Lidelsen var kronisk og stationær, og det var usandsynligt at Kira nogensinde ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Selvom denne lægeattest var klar i august 2019, så blev sagen først sendt videre til rehabiliteringsteamet i november – og i sidste uge skulle sagen så indstilles. Troede vi.

For det stod hurtigt klart, at Kira ikke ville gå fra rehabiliteringsmødet med en indstilling. Sagen skulle derimod tilbagevises. Dette på baggrund af at en neurolog tilbage i 2018 havde peget på den behandling, som de tilbyder hos hjerneskadecentret. Altså det center, som kommunen selv afviste i 2015 og 2016, med Ankestyrelsens velsignelse.

Men til rehabiliteringsmødet blev det nu fremlagt således; “vi vil ikke opgive dig, når du kun er 38 år (snart 39)- for kan centeret på nogen måde give dig nogle redskaber til at få mere STRUKTUR, så skal dette afprøves”.

Teamet ville under mødet ikke forholde sig til spørgsmålet; taler vi om livskvalitet eller arbejdsevne? For som det blev sagt; “det kan vi jo først vide, når hun har fået behandlingen – som vil strække sig over 6-8 måneder”.

Beslutningen var taget. Et realistisk udviklingspotentiale kunne slet ikke diskuteres.

Det her er MANIPULATION af værste skuffe

For nu hvor kommunen står mellem valget om at sende en ung kvinde under 40 på førtidspension, eller behandling hos hjerneskadecentret, nu anført som et BESKÆFTIGELSESRETTEDE tilbud, tja så skal der ikke meget fantasi til, hvad kommunen vælger.

For med et ressourceforløb vil kommunen undgå at “grisse” statistikken til – som den vil blive ved at sende en person under 40 år på førtidspension.

Og om et år, når hun er 40, så ved vi, at hun alligevel får en førtidspension – hvis ikke hun når at slå sig selv ihjel inden.

For efter mødet forleden har Kira oplevet voldsom forværring af sine symptomer blandt andet med afstandsbedømmelse – hun var derfor impliceret i en påkørsel i går.

Kira overlevede to kræftdiagnoser og en alvorlig ulykke. Men vil hun også overleve sagsbehandlingen i jobcentret, Københavns kommune?

Lad os bare diskutere værdig sagsbehandling, beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard. Og lad os også endelig diskutere meningsløse ressourceforløb.

For det her er både uværdigt og meningsløst – og så kan det endda koste liv.

Til borgmester for beskæftigelse, Cecilia Lonning-Skovgaard, hold øje med din indbakke. Der er en klage på vej.

/Marianne Stein

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

KØBENHAVNS JOBCENTER GIK I DAG KONTRA

Rehabiliteringsteamet trådte i karakter og indstillede til en førtidspension – frem for et ressourceforløb. Læs hvordan det gik til.   For ganske kort tid siden blev jeg kontaktet af Jacob, der gerne ville have mig til at se på Annas sag. Anna er Jacobs tidligere samlever, og han var meget bekymret for hende og ikke

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!