I dag var jeg tilbage i Beskæftigelsesministeriet – dog ikke med mit pressekort i hånden, men med min invitation fra formanden for ekspertgruppen, Claus Thustrup Kreiner.
Jeg havde naturligvis forberedt mig godt (og brugt hele weekenden) og sendt ham mine forslag samt bilag på forhånd. For med en halv time til rådighed ville det blive svært at komme igennem alle 18 punkter, jeg havde på min liste.
Mit fokus er ikke på besparelser, som er den opgave formanden har fået, men jeg gik alligevel derfra i dag med en følelse af, at jeg kom med flere forslag, han ikke havde hørt før – og som jeg også mener, kan give en besparelse.
Men vigtigst af alt, kan mine forslag være med til at forbedre forholdene VÆSENTLIGT for sygdomsramte, så der bliver passet godt på helbred, funktionsniveau og ikke mindst livskvaliteten i kontakten med systemet.
Og vi ved jo allerede, hvad der virker, og det blev mit udgangspunkt for mødet i dag.
Når politikere sygemeldes, mødes de med tillid. De får desuden fuldstændig ro og fuldt vederlag – og de kommer alle tilbage som arbejdsduelige.
Sådanne rammer skal borgerne naturligvis også mødes med. Tillid, respekt, ordentlighed og værdighed samt en økonomisk tryghed.
Hertil kan jeg nævne et lille udpluk fra mine forslag:
▪️Det skal være slut med, at det er postnummeret, der er afgørende for at få hjælp. Kommunerne skal gøres til en juridisk enhed og være erstatningspligtige, hvis loven brydes og skader borgerne.
▪️Sygdomsramte skal ud af beskæftigelsesindsatsen og varetages i social og sundhedsregi på sygedagpenge indtil man enten er rask eller afklaret til andet forsørgelsesgrundlag.
▪️Høj faglighed. Når man er syg, er det uddannede og autoriserede læger, sygeplejersker, psykologer, der behandler. Men når det kommer til noget så afgørende, som at hjælpe et menneske ramt af en livskrise, som sygdom er, hvor ens eksistensgrundlag/forsørgelsesgrundlag er i spil, så kræver det i dag ingen faglighed.
Det er uværdigt, uetisk og dybt uforsvarligt, derfor har jeg også foreslået, at opgaverne i et fremtidig social, sundheds-/beskæftigelsessystem varetages af et socialfagligt uddannet personale. Dvs. socialrådgivere. (Jeg kan efter mit møde med formanden, konstatere at Dansk Socialrådgiverforening er enig med mig her)
▪️Afklaringsgaranti på et år. Alt over et år er indiskutabelt helbredsforværrende. Understøttes af undersøgelsen fra Sind og Psykiatrifonden, 2019.
▪️Funktionsevnebeskrivelse skal være et vigtigt redskab i hele processen fra man bliver sygemeldt til man er raskmeldt/afklaret (for langtidssygemeldte)
▪️Ingen praktik eller andet beskæftigelsesrettede tilbud uden at en funktionsevnebeskrivelse er udarbejdet og en sundhedsfaglig har vurderet det forsvarligt.
▪️Et fælles sprog for sundhedssystemet og beskæftigelsessystemet. Alt for mange gange oplever jeg, at det går galt med lægeattesterne, fordi der mangler et “fælles sprog,” og det kan have store konsekvenser for borgeren/patienten.
▪️Fastholdelsesfleksjob skal hurtigere i spil.
▪️Flere midlertidige fleksjob og førtidspensioner (ud fra at der er tale om et mere humant system).
▪️Udslusningsmodel for dem på fleksjobordningen, der har oparbejdet en bedre funktions-/arbejdsevne og gerne vil udtræde ordningen (På samme vis som nuværende forsøgsordning for førtidspensionister).
Og meget, meget mere.
Der er heldigvis mange flere end mig, der kommer med lignende forslag, så lad os håbe, at vi sammen kan få skabt de nødvendige forandringer, der skal til.
Her til aften landede jeg endelig igen i Nordjylland, og nu er der simpelthen dømt familietid♥️
Kærligst
Marianne Stein
Journalist og privatpraktiserende socialrådgiver
