JEG STILLER OP TIL FOLKETINGSVALGET FOR MIT EGET PARTI, VELFÆRDSPARTIET.

Ja, I læste rigtigt.

Og jeg har GLÆDET mig helt vildt til at dele denne store nyhed med jer!

Efter at jeg har skældt og smældt på politikerne de sidste mange år, må jeg jo være ærlig og sige, at jeg ikke længere synes, det er okay at skælde politikerne ud, hvis ikke jeg også selv vil tage min tørn.

Tiden er derfor kommet til, at jeg vil tage et modent og voksent ansvar som politiker og forhåbentlig som kommende minister.

Jeg kan om nogen tilføre noget helt nyt og opsigtsvækkende i dansk politik.

Jeg vil som socialrådgiver og fleksjobber kunne bidrage med politik baseret på viden og kendskab fra den virkelige verden – en verden som jeg både har rørt og bevæget mig i. For jeg kan, modsat den typiske politiker og minister på Borgen, bryste mig med, at jeg har taget masser af omveje her i livet, og dermed har jeg langt fra gået den direkte vej fra universitetet.

Hvorfor skal I stemme på mig…

Jeg trives bedst blandt borgerne i den verden, hvor borgerne rent faktisk befinder sig. Dermed kan I være sikker på, at jeg aldrig vil gemme mig i et elfenbenstårn, som en anden dronning fra en levn tid, der udstikker love og reformer, som kun gælder for hendes undersåtter, men aldrig for hende selv.

Jeg er socialrådgiver af hele mit hjerte, og min fornemmeste opgave bliver at kæmpe for social retfærdighed, anstændighed og for det velfærd, som vi snart kun kender fra historiebøgerne.

Hvilken erfaring kan jeg bidrage med…

De sidste to år har jeg som privat socialrådgiver klædt borgerne på til den Gule Førertrøje, så de har kunne tage LEDERSKAB for deres egen sag i jobcenteret.

Konceptet har været en kæmpe succes!

Og derfor mener jeg, at tiden nu er moden til at løfte den Gule Føretrøje-strategi til næste niveau. Nemlig til politikerne på Christiansborg.

For efter min mening er kæden hoppet af for flere af partierne. De har tabt pusten, mistet retning og overblikket. Det er ganske enkelt blevet op ad bakke for politikerne at gennemføre seriøst politik.

Derfor bliver en af mine vigtigste opgaver at klæde mine kommende ministerkollegaer på til den Gule Førertrøje, så de kan tage LEDERSKAB for deres ministerpost – og flytte sig fra offerrollen, som embedsmændendes marionetdukker, til langt mere powerfulde og handlingsorienteret politikere og ministre.

For min vision er, at ministrene skal formå at tage selvstændige og fornuftige beslutninger til fordel for borgerne og Danmarks velfærd.

Jeg ser mig selv som yderst kompetent til at gå direkte efter posten som den kommende beskæftigelses -og socialminister med den Gule Førertrøje på. Intet mindre.

Nu vil nogen nok spørge, hvordan jeg vil håndtere så stor, tung og vigtig stilling som social og beskæftigelsesminister, når jeg som fleksjobber har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.

Men bare rolig – jeres bekymringer bliver gjort til skamme.

For der er jo ikke den lidelse, som et arbejde ikke kan kurere. Varige lidelser, skader og sygdom skal jo bare arbejdes væk – og det skal selvfølgelig også nok ske for mig, når guleroden er store skattefradrag, lukrative ydelser, ministerbil, pensionsordninger og ikke mindst en favorabel løn.
Det kan da få alt, der kan kravle og gå – og trække vejret til at arbejde.

Med jeres opbakning kommer jeg med garanti til at give de andre partier baghjul.

Så stem trygt – stem med hjertet – stem på mig.

Ha’ en fantastisk 1. april

Kærligst
Marianne Stein

#FolketingsValg#2019##Velfærdspartiet
#Ministerpost##Troværdighed#Velfærd
#GlemmerDuSåHuskerJeg#MetteFrederiksen
#TroelsLundPoulsen#DkPol

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

#Mariannestein

Relaterede indlæg

UEGNET

I dag er det 20 år siden, at jeg blev HF-Student. 25 år gammel. Men bedre sent end aldrig – eller noget…   Vejen dertil var nu heller ikke lige til.   Faktisk lød afskedssalutten fra grundskolen, at jeg var vurderet uegnet til gymnasiet. Dog blev jeg heldigt nok vurderet til at have evner –

Læs mere »

SIG DET SOM DET ER – SORG SKAL VI IKKE SKAMME OS OVER

I sidste uge holdt jeg foredrag på UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, Vejle for en god flok af socialrådgivere- og sygeplejerskestuderende.   Aftalen for foredraget kom i stand dagene op til og dagene efter min fars død.   I bund og grund forestillede jeg mig, at jeg, på de fire uger, ville være helt tilbage. Så

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top