INGEN HAR HAFT DEN GULE FØRERTRØJE PÅ – UDEN AT DE HAR TRÅDT HÅRDT I PEDALERNE…

Dagen i dag blev skudt i gang, før fanden fik sko på…
Turen gik nemlig endnu engang syd på. Spanien 19 i Smilets by. Det var som altid langt fra eksotisk, og der var heller ikke meget at smile af.

Job og Sundhed, Aarhus Jobcenter har nemlig igen igen stoppet sygedagpenge efter kun 22 uger, og min klient skulle derfor i dag kl. 08.10 have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet efter at være overgået til jobafklaringsforløb. (Kontanthjælpsydelse)

Det var takken for at have været en god og flittig samfundsborger, der har bidraget til fælleskassen i over 30 år….

Herefter gik turen nordpå igen, hvor jeg gjorde pitstop, et tiltrængt hvil, hjemme på kontoret.

Så videre til Brønderslev kommune, hvor Mette efter 10 måneder endnu engang skulle have sagen forelagt for rehabiliteringsteamet. Gensynsglæde er måske meget sagt, men alle kunne huske Mette.

Ved sidste møde indstillede teamet sagen til et femårigt ressourceforløb med en mentor som eneste mulige indsats – til trods for at alle behandlingsmuligheder var udtømte, og praktik ikke var muligt pga. helbredet.
Men hvad en læge ikke kan klare – det kan en mentor En mentor, som helt ukritisk havde sagt ja til opgaven UDEN at kende til Mettes sag og helbred. Det blev kommenteret og kritiseret og mentor trak sig fra opgaven.

I ni måneder har sagen derfor ligget fuldstændig stille – hos kommunen. For Mette har i bedste førertrøjestil været så irriterende (god), at hun næppe kunne ignoreres.
Udover at sagen flere gange har været forbi borgmesteren og øvrige ledelse, så er der også blevet rejst tilsynssag ved Datatilsynet, og sagen har også været vej ombudsmanden.

Mette tog lederskab for sin jobcentersag.

Det har dog ikke været uden at træde hårdt i pedalerne. Det har været ekstremt op ad bakke og med mange skarpe sving…. og flere gange hoppede kæden af… Men Mette har været helt utrolig sej, og jeg har fået lov at heppe på hende hele vejen.

I dag passerede hun så målstregen – i den Gule Førertrøje.

På tre minutter og 47 sekunder blev Mettes sag ved et enigt rehabiliteringsteam indstillet til førtidspension. Nu afventer vi bare pensionsnævnet afgørelse.

Et kæmpe stort tillykke til dig Mette!  Så sejt kæmpet af dig.

Hvis du vil høre mere om Mettes vej til en førtidspension i den Gule Førertrøje, og om hvad du selv kan gøre i din jobcentersag, så kan du glæde dig til at læse min bog, som udkommer i det nye år.

Kærligst Marianne

Læs artiklen om Mette her 

 

Læs tidligere indlæg med Mette her

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn

Et kærligt indspark

bliv klædt på til din sag

Relaterede indlæg

Telefonmøder med jobcentret kan koste dig dine sygedagpenge

“Jeg har kun haft møde med min rådgiver over telefonen.”   Det lyder jo både nemt og smart.   – lige indtil det ikke er det længere.   Og derfor dette opslag med en advarsel.   Jeg har haft sindssygt travlt de sidste måneder med at redde sygemeldte fra at miste deres sygedagpenge eller deres

Læs mere »

Et kommuneskift kostede Lis hendes sygedagpenge – en klage gav hende dem tilbage

Mit seneste opslag om kommuner, der raskmelder syge med ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelser, har fået næsten en million visninger på Facebook..   Mange har kunne genkende det, jeg beskrev.   Men problemet er ikke kun begrænset til bestemte diagnoser.   Jeg oplever generelt flere sager, hvor sygemeldte bliver vurderet arbejdsdygtige efter sygedagpengelovens § 7 og

Læs mere »

Kommunerne raskmelder syge på stribe – der er gået inflation i at bruge ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelse som begrundelse

“Vi betragter din autisme som et livsvilkår.”   “Vi fokuserer udelukkende på din personlighedsforstyrrelse, som er en personlighedsstruktur.”   “Vi henviser til principmeddelelse 28-20.”   Kommunerne skal i forbindelse med den nye reform finde betydelige besparelser. Det er derfor også påfaldende, at antallet af raskmeldinger af syge efter min opfattelse ser ud til at stige.

Læs mere »

Deltag i debatten

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top