Din sag i medierne

Skal du gå til medierne med din sag?

I 2014 sad jeg håbløst fast i jobcentret uden forsørgelsesgrundlag, og uden at jobcentret ville hjælpe mig videre. Til sidst besluttede jeg mig for at gå til medierne.

Det var ikke uden store overvejelser. For hvad ville der ske, hvis jeg stod frem? Ville folk blive ubehagelige og dømme mig på de sociale medier? Hvad med min familie og fremtidige jobmuligheder osv.? Der gik mange tanker igennem mit hoved.

Men situationen var uholdbar. Uden hjælp ville jeg ikke komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg konkluderede derfor, at jeg ikke længere havde noget at miste. Kun alt at vinde.

Jeg kontaktede en journalist og gik ud med min historie. Der kom hul igennem til jobcentret, og ni måneder senere stod jeg med min fleksjobbevilling.

De tanker og bekymringer, der gik igennem mit hoved dengang i 2014, er ofte de samme tanker og bekymringer, mange sygdomsramte har i dag.

De har fået nok og overvejer at gå til medierne med deres historie – men er bange for at gøre det.

Og andre føler skyld og skam over, at de pludselig ikke længere kan forsørge sig selv. Det kan være en af årsagerne til, at nogen ikke ønsker at stå frem med deres historie.

Jeg ved ikke, hvor jeg selv havde været i dag, hvis ikke jeg var gået til medierne dengang.

Ingen skal skamme sig over at være blevet syg og have brug for hjælp fra velfærdssystemet. Det er derimod politikerne, der skal skamme sig over det system, de har skabt. For det er på ingen måde for syge mennesker.

Hvis vi skal have gjort op med det system, der gør syge mere syge, så er vi nødt til at stå frem.

Vores vidnesbyrd er med til at dokumentere, at velfærdssystemet svigter, når man er syg og har brug for hjælp.

Hvad kræver det?

Jeg har siden 2017 brugt min facebookside til at give sygdomsramte en stemme. Det har givet omtale og den nødvendige opmærksomhed for mine klienter – blandt andet fordi medierne har haft interesse for at gå videre med historien.

For langt de fleste har det betydet, at de er kommet videre med deres sag i jobcentret.

Som regel vil medierne kun tage en historie, hvis man står frem med navn og foto. Derfor skriver jeg som udgangspunkt kun om dem, der har givet samtykke til, at de vil gå i medierne med alt, hvad det kræver.

Desuden skriver jeg kun om en sag, hvor jeg har haft alle sagsakter til rådighed. Det er også den nødvendige dokumentation for jobcentrets fejlbehæftede sagsbehandling – eller deciderede magtmisbrug.

Det kan være følsomt og sårbart at stå frem. Derfor tager jeg dig naturligvis i hånden hele vejen.

Jeg hjælper med kontakten til medierne, bistår undervejs, og jeg sikrer, at vi har de nødvendige aftaler med journalisten, så der passes bedst muligt på dig.