Jobcentrets formål er at hjælpe sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Men paradoksalt oplever over hver fjerde at få forværret helbredet under praktikforløb. Helbredsforværring forringer ikke kun livskvaliteten, men gør også vejen tilbage til arbejdsmarkedet endnu længere. Professor i socialret peger på en mulig løsning for at bedre syges retssikkerhed, inden de evt. skal ud i praktik.
Som uddannet sygeplejerske med over 20 års erfaring ved 46-årige Jane Elmose Wollesen alt om mennesker ramt af sygdom. Og hun ved, at man skal lytte til det enkelte menneskes problematikker. Det forholder sig dog anderledes med et sagsforløb i jobcentret, har hun erfaret.
I dag er Jane Elmose Wollesen selv sygemeldt med alvorlig stress, og har været det siden november 2020.
”Jeg var kognitivt meget svækket og kunne fx ikke tage ud at handle,” fortæller Jane Elmose Wollesen hjemme i sit køkken i rækkehuset i Favrskov Kommune.
Skal stå til rådighed
Ifølge lovgivningen skal man som sygemeldt stå til rådighed, hvilket betyder, at man skal følge de samtaler og tilbud om praktik, jobcentret kræver.
”Jeg var heldig at være sygemeldt under corona, fordi jeg kunne holde møde med sagsbehandleren over telefonen. Det havde været frygteligt, hvis jeg skulle være mødt op i jobcentret på et tidspunkt, hvor jeg ikke engang kunne handle ind,” fortæller Jane Elmose Wollesen.
I dag er hun ikke længere på sygedagpenge, men er overgået til et jobafklaringsforløb, hvor ydelsen svarer til kontanthjælp. Ifølge loven skal et jobafklaringsforløb være så kort som muligt. Det skal være tilpasset den enkeltes behov, og må ikke forringe borgerens helbred.
Denne individuelt tilpassede indsats har Jane Elmose Wollesen svært at ved at genkende i sit eget forløb.
”Min praktik har varet i næsten et halvt år, hvilket er imod min psykiaters anbefaling om et kort forløb,” fortæller Jane Elmose Wollesen, der i praktikperioden har måttet øge sin medicindosis til maksimalt niveau på grund af symptomforværringer.
FAKTA
Fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb
Sygemeldte kan modtage sygedagpenge i op til 22 uger. Jobcentret skal inden ophør vurdere, om man opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpenge. Hvis man ikke gør det, men fortsat er syg, kan jobcentret tilbyde et jobafklaringsforløb, svarende til kontanthjælpssatsen på 15.570,00 kr. (forsørger) pr. måned.
Over hver fjerde får det værre i praktik
Jane Elmose Wollesen er én ud af mange sygemeldte, der har fået helbredet forværret i et praktikforløb. I 2019 kunne en rapport fra SIND og Psykiatrifonden på baggrund af en undersøgelse med cirka 1400 sygemeldte dokumentere, at lidt over en fjerdedel får forværret helbredet i praktik.
At syge får det værre i praktikforløb, fremgår også af bogen Når de syge skal arbejde (2019), skrevet af lektor og socialrådgiver, Tina Bømler, Aalborg Universitet. Den er baseret på en kvalitativ undersøgelse af 18 sygemeldte i 2016.
Hos FOA bekræfter forbundssekretæren, Maria Melchiorsen, at de sygemeldte medlemmer presses til flere timer og opgaver.
”En af de største problemer er oplevelsen af manglende tillid. At der ikke bliver lyttet til dem, når opgaverne er for voldsomme, og de prøver at sige fra, fordi de ikke kan mere – alligevel skal de lige presses lidt mere,” fortæller Maria Melchiorsen.
Vejen tilbage kan blive lang
Det fremgår af rapporten fra SIND og Psykiatrifonden, at når sygemeldte får forværret deres helbred, så er konsekvensen ikke kun et dårligere helbred, livskvalitet og økonomi, men vejen tilbage til arbejdsmarkedet kan også blive endnu længere.
Jane Elmose Wollesen har ønsket at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men hun har accepteret, at helbredet ikke længere kan holde til et almindeligt arbejdsliv. Hun ønsker derfor hjælp til at blive afklaret til et fleksjob, men hendes jobcenterforløb nærmer sig to år, og det har haft konsekvenser.
”Det belaster mig, at jeg ikke kender tidshorisonten på mit forløb – både helbredsmæssigt og økonomisk,” siger Jane Elmose Wollesen.
Hun blev oprindeligt henvist til psykolog på grund af sin stress, men det er ikke det, samtalerne hos psykologen handler om.
”Det eneste, jeg taler med psykologen om, er, hvordan jeg skal håndtere jobcentret. Vi laver strategier for, hvordan jeg kan være i det, uden at jeg bliver mere syg af det,” siger Jane Elmose Wollesen.
Ifølge forbundssekretæren viser FOA’s egne undersøgelser, at en uafklaret situation og usikkerhed om fremtiden er en belastning, der fylder meget.
“Det forværrer det psykiske helbred og øger risikoen for, at vejen til arbejdsmarkedet bliver endnu længere – og nogen kommer slet ikke tilbage,” siger Maria Melchiorsen.
Der er mere fokus på job end på helbredet
Stress – og sidenhen diagnosen kronisk træthedssyndrom – har sat en stopper for Jane Elmose Wollesens karriere som sygeplejerske. Hun er nu i praktik hos en boghandler seks timer om ugen. Derudover har hun siden november 2021 været på et værksted, et kommunalt tilbud, tre en halv time om ugen, fordi hendes arbejdsevne skal beskrives.
Selvom hun er glad for praktikken hos boghandleren, stresser det hende at skulle forholde sig til to steder.
”Jobcentret har ikke varetaget mine behov og fulgt psykiaterens anbefalinger. Hver gang de ikke lytter til mig, bliver jeg dårligere,” fortæller Janne Elmose Wollesen.
Undersøgelsen fra SIND og Psykiatrifonden viser, at over halvdelen har oplevet, at lægeattester bliver tilsidesat i jobcentret. Det er også en problematik der nævnes i Tina Bømlers bog Når de syge skal arbejde.
Maria Melchiorsen fortæller, at det, der fylder mest hos FOA’s medlemmer, er jobcentrets manglende tillid til lægens vurdering. De skal hele tiden forklare og forsvare sig. Hun mener, at man må gå ud fra, at lægen med sin faglighed træffer de rigtige valg i forhold til den situation, borgeren står i.
”Nogen har brug for ro, og andre har ikke. De må lytte mere til lægen,” siger Maria Melchiorsen.
Favrskov Kommune er blevet forelagt kritikken af Jane Elmose Wollesens sag. Arbejdsmarkedschefen har skriftligt svaret tilbage, at de ikke har mulighed for at gå ind i den konkrete sag. De er ærgerlige over, at en borger har haft en negativ oplevelse, da de tilstræber et tæt og godt samarbejde.
Kommunernes Landsforening, KL, der varetager kommunernes fælles interesser, er blevet forelagt problemstillingen. Det har ikke været muligt at få et interview med KL, men cheføkonom og direktør i KL, Morten Mandøe har svaret skriftligt:
”I kommunerne hverken kan eller ønsker vi at fravige en lægefaglig vurdering af en borgers helbred. Helbredsoplysninger og lægeattester indgår derimod i en samlet vurdering af, hvilken indsats der er den rette for den enkelte borger. Men borgerens tillid til de iværksatte indsatser og kontakten med jobcenteret er helt afgørende for, at det er muligt at lykkes. Og her har vi i kommunerne et stort ansvar.”
Jobcentret har ikke varetaget mine behov og fulgt psykiaterens anbefalinger, siger Jane Elmose Wollesen.
Foto: Marianne Stein
De syge klager ikke over praktikforløb
Professor i socialret John Klausen på Aalborg Universitet fortæller, at man har ret til at klage over kommunens afgørelse om praktik, hvis det fx strider imod helbredet.
Ankestyrelsens tal viser, at det kun er få, der klager over praktikforløb – sammenlignet med de tusindvis af virksomhedspraktikker om året. Men det betyder ikke, at sygemeldte har været tilfredse. Det kan være et udtryk for, at de er for syge til at klage, eller at de ikke kender deres klageret.
En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der dog ikke omfatter sygemeldte, viser, at kommunerne ikke altid får givet borgerne en skriftlig afgørelse for praktik med en klagevejledning.
Det har aldrig været Jane Elmose Wollesens overvejelse at klage over afgørelsen om praktikforløb – selvom den stred imod hendes helbredsoplysninger.
”Jeg har været for syg til at overveje at klage – og det kunne måske også forlænge min sag. Det ønskede jeg ikke,” siger Jane Elmose Wollesen.
Maria Melchiorsen, har ikke konkrete eksempler på, at FOA’s medlemmer har klaget over praktikker.
FAKTA
Ankestyrelsens tal viser, at der i 2020 og 2021 blev klaget 15 gange over virksomhedspraktik.
Ifølge Ankestyrelsens rapport om virksomhedspraktik fra 2021 blev der i 2019 afsluttet 171.244 virksomhedspraktikforløb.
Kilde: Ankestyrelsen
Mulige løsninger
Professor John Klausen nævner et eksempel på, hvor det kunne blive bedre. I januar 2022 kom der nye regler for ressourceforløb, der er et tilbud for dem længst væk fra arbejdsmarkedet.
De nye regler har gjort det muligt at få sagen forelagt en sundhedskoordinator, typisk en læge i socialmedicin, med opsættende virkning. Det betyder, at hvis man er i tvivl om kommunens tilbud, fx om en virksomhedspraktik er foreneligt med helbredet, kan tilbuddet først igangsættes, når sundhedskoordinatoren har afgivet en udtalelse.
Men det er et politisk spørgsmål, om der kan laves tilsvarende retssikkerhedsgaranti på områder for sygedagpenge og jobafklaringsforløb.
Det er ikke en idé, KL er tilhænger af. Morten Mandøe fra KL siger i sit skriftlige svar:
“I kommunerne har vi allerede i dag mulighed for at konsultere borgerens egen læge, der allerede kender vedkommendes helbred og livssituation, hvis der er tvivl eller uenighed om, hvorvidt et tilbud risikerer at forringe en borgers helbred.”
En ny kommission
Formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen (S), erkender, at de har gjort for lidt.
”Hånden på kogepladen, så er vi udfordret på de borgere, der har problemer udover ledighed. Vi burde nedsætte en kommission med nogle uvildige folk, såsom Psykiatrifonden, til at se på, hvilken hjælp vi kan tilbyde de mennesker,” siger Bjarne Laustsen.
Han mener ikke, at det blot er endnu en måde at forhale politiske handling på.
”Det er sværere for os politikere at løbe fra uvildige anbefalinger. Syge må ikke få forværret deres helbred af systemet, det må overordnet være bjælken for kommissionen,” siger Bjarne Laustsen.
Han vil ikke afvise muligheden for at implementere ordningen med en sundhedskoordinator på områder såsom sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Det vil han undersøge nærmere.
Frygter for helbredet
Jane Elmose Wollesen frygter, at helbredet står over for yderligere forværring. Jobcentret har ved en rundbordssamtale besluttet, at hun skal stoppe på værkstedet. Til gengæld skal hun øge sin praktik hos boghandleren til ni timer fordelt på fire dage om ugen.
”Som jeg har det nu, og havde jeg været i job, så ville vi have siddet og talt om en sygemelding. Men jeg kan jo ikke blive sygemeldt fra jobcentret”, siger Jane Elmose Wollesen.
Efter interviewet har Jane Elmose Wollesen oplevet yderligere forværring. Hendes timer og dage er derfor blevet nedsat. Hun venter stadig på en afklaring.
