Bisidder – din støtte i mødet med kommunen
Hvad betyder det at have en bisidder?
Som bisidder er jeg din støtte og dit talerør over for jobcentret i kommunen. Jeg hjælper dig med at bevare overblikket, forstå reglerne og sikre, at din sag bliver behandlet ordentligt.
En bisidder kan være din støtteperson gennem hele sagsforløbet. Det betyder, at du ikke står alene, når kommunen stiller krav, træffer afgørelser eller ikke tolker dine lægelige oplysninger til din fordel.
Jeg hjælper med at stille de rigtige spørgsmål, tage noter under møder og sikre, at du bliver hørt.
Hvornår giver det mening at have en bisidder med?
Når du skal til møde med jobcentret eller have hjælp fordi du er bange for at gøre noget forkert
Når du har fået afslag på sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension
Når du skal sende en klage over sagsbehandlingen eller over kommunens afgørelse.
Hvorfor vælge en professionel bisidder?
Jeg har mange års erfaring med komplekse sager, hvor borgeren ofte står over for forkerte eller ulovlige afgørelser. Jeg kender systemet indefra – og jeg ved, hvordan du bedst får din sag på ret kurs.
Som bisidder er jeg din støtte, men også din tryghed – både juridisk og menneskeligt.
Få hjælp – du skal ikke stå alene
Jeg gør en dyd ud af at klæde min klient bedst muligt på til mødet med forvaltningen. For din sag er også min sag.
bemærk
- Du skal selv anmode om dine sagsakter fra kommunen.
- Hverken partsrepræsentant eller bisidder kan træffe afgørelse eller omgøre en afgørelse – dette er en myndighedsopgave.
- Jeg vejleder alene ud fra dine helbredsoplysninger/dokumenter i din jobcentersag, og på baggrund af hvad du har ret til juridisk set ifm. din sag i jobcentret – og ikke ud fra hvad der øknomisk bedst kan betale sig og ej heller ud fra dine forsikringsaftaler.
- Du må gerne optage samtaler på jobcentret, hvor du selv deltager. Du er ligeledes velkommen til at optage den vejledning, jeg yder til dig. Af principielle årsager og pga. GDPR optager jeg aldrig samtaler på jobcentret.
