BESKÆFTIGELSESMINISTER EFTER NY AFTALE: VI SKYLDER AT LÆRE AF FRIKOMMUNERNE

Beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen præsenterer den nye aftale
Foto: Marianne Stein

Regeringen og forligspartierne har indgået en ny aftale for et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem. Sygemeldte skal have en skræddersyet indsats – og kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge den. Friheden bygger på erfaringer fra frikommuneforsøgene i de nordjyske kommuner, hvor man blandt andet  har haft friere rammer for brug af  lægeattester.

 

Af journalist, Marianne Stein

 

I årevis har mange borgere oplevet sig i klemme i de kommunale jobcentre, der har været styret af rigide proceskrav og nidkær detailstyring. Men nu skal det være slut.

 

Med en ny aftale, præsenteret i Beskæftigelsesministeriet ved et doorstep den 14. marts 2024, skal borgerne have en mere værdig behandling, og kommunerne sættes fri. 

 

”Nu har vi prøvet den her måde at gøre det på (reform for sygedagpenge i 2014, red). Det har ikke virket. Tværtimod. Så kan man se, at der, hvor man har fjernet de her regler, er både borgere og medarbejder og virksomheder blevet gladere. Det synes jeg, at vi skylder at lære af, siger beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen.

 

Nye dilemmaer

Beskæftigelsesministeren er ikke blind for, at nye dilemmaer kan opstå ift. kommunernes økonomi med risiko for, at borgerne ikke får den hjælp, de har ret til.

 

”Det ret vigtigt, og det, tror jeg også, bliver helt centralt, også når vi kommer til den store reform, og sige, at hvis vi skaber nogle rammer for kommunerne, hvor deres økonomi lider, hvis mennesker er for syge for længe, så har de også et incitament til, at folk kommer tilbage i deres arbejde. Det er ligesom det, der skal være det drivende for kommunernes indsats,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

 

”Vi gør det med ret åbne øjne ift. – vi kan i hvert fald ikke med troværdighed påstå – at de år, vi har kørt med den meget nidkære detailstyring, har været det, der viste sig at være vejen frem, ” siger beskæftigelsesministeren som sidste ord, inden hun haster videre til Folketingssalen.

 

Status quo

Hvor beskæftigelsesministeren udviser en vis form for begejstring for aftalen, så er det lidt mere afdæmpet hos beskæftigelsesordfører fra Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen.

 

”Jeg synes ikke, at det vil ændre sig særlig meget ift., hvad vi har i dag. Det er status quo. Det som vi kan se, er, at det er meget forskellig praksis ude i kommunerne. Der er nogle, hvor det går godt, og andre hvor det går skidt. Og nogle gange er det i de samme kommuner, det går skidt. Hvor der ses et mønster, og man typisk via klageadgang kan se, at der er blevet truffet decideret forkerte afgørelser.”

 

Bodsordning 

Liberal Alliance går ind for, at der skal indføres en bodsordning, der skal tvinge kommunerne til at tænke på borgernes rettigheder.

 

”I stedet for at man bare får omgjort sin afgørelse, så skal det også have en konsekvens for kommunen. Det ser vi som det bedste redskab imod det (kommunernes forkerte afgørelser, red.). Det er ikke kun på det her område, men også socialområdet og alle steder, hvor vi kan se, at kommunerne tænker for meget på pengepungen.”

 

Sólbjørg Jakobsen forklarer, at en bodsordning skal være et alternativt til en forvaltningsdomstol, som Liberal Alliance også går ind for. Men hvor bodsordningen vil være et tiltag, der kan ske langt hurtigere modsat en forvaltningsdomstol. Der har dog ikke været opbakning til en bodsordning fra de andre partier.

 

”Jeg forstår ikke, at man som myndighed må svigte retssikkerheden konsekvensfrit.”

 

Retssikkerhed

Ifølge Sólbjørg Jakobsen handler den nye aftale ikke om borgernes retssikkerhed. Det er et generelt problem, at det kan være konsekvensfrit for kommunerne ikke at give den rigtige støtte til borgeren.

 

”Jeg synes ikke retssikkerheden bliver værre – men den bliver heller ikke bedre. Denne her aftale har jo ikke noget med retssikkerhed at gøre. Det handler om et smidigere system, og det vil vi jo gerne have, siger beskæftigelsesordføreren fra Liberal Alliance.

 

Ukomplicerede versus komplicerede

Den nye aftale har fokus på de ukomplicerede sager med færre møder til de sygemeldte borgere, der har et arbejde at vende tilbage til.

 

Som loven er skruet sammen i dag, kan sygemeldte miste deres sygedagpenge, hvis de ikke opfylder betingelserne for forlængelsesmulighederne, når de rammer varighedsbegrænsningen på 22 uger.

 

Den sygemeldte vil derfor skulle overgå til et jobafklaringsforløb svarende til en kontanthjælpssats. Det er ikke uden risiko for at blive fyret, da arbejdsgiveren vil få mindre i refusion.

 

Man kan på en måde sige, at systemet selv skaber den ”komplicerede sag” – hvor borgeren også bliver stemplet som socialt udsat.

 

”Det er meget, meget typisk. Med et jobafklaringsforløb får du alle de stigmatiseringer, vi overhovedet kan putte på et menneske,” siger Sólbjørg Jakobsen.

 

Men når der tales om et ukomplicerede forløb, mener hun, at det er vigtigt at skelne mellem det helbredsmæssige og et beskæftigelsesrettede forløb.

 

”Det er jo ikke os, der bestemmer om et sygdomsforløb er ukompliceret eller ej. Det er heller ikke kommunen, der bestemmer det. Det er jo selvfølgelig en lægefaglig vurdering.”

 

Sólbjørg Jakobsen uddyber:

 

” Man skal have respekt for, at der er flere fagligheder i spil. En socialrådgiver skal vurdere, om en sag er kompliceret socialfagligt, og lægen kan så vurdere, om et sygdomsforløb er kompliceret helbredsmæssigt, ” fortæller Sólbjørg Jakobsen.

 

 Lægeattester 

Med den nye aftale bliver det op til en faglig vurdering i jobcentrene, om der skal indhentes en lægeattest eller ej. Attesterne er dyre, og der kan ligge en stor økonomisk besparelse i at reducere dem. Sólbjørg Jakobsen medgiver, at det kan skabe problemer, når borgerne og lægerne ikke er enige med jobcentret i, om der er brug for en lægeattest eller ej.

 

”I de ukomplicerede sager taler borgeren og jobcentret sammen. Det er især i de komplicerede sager, hvor den er gået i hårdknude, at der typisk er flest uenigheder i hvilke lægeattester, der skal være, og der hjælper de krav, vi har sat, sjældent.”

 

Sygemeldte borgere (med komplicerede sager) må derfor vente på de store strukturelle ændringer med reformen af hele beskæftigelsesindsatsen.

 

FAKTA OM AFTALEN:

Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet indeholder ti initiativer:

  1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
  2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
  3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
  4. Forenkling af visitationskategorierne
  5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
  6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
  7. Forenkling af ”Mit sygefravær”
  8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
  9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
  10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester.

 

Det forventes, at aftalen samlet set vil indebære mindreudgifter på 79 mio. kroner i 2025 og frem. Provenuet vil indgå i regeringens målsætning om at finde 3 mia. kroner på beskæftigelsesområdet i 2030.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 

FAKTA OM FORLIGSPARTIERNE 

Regeringen (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti).

 

Om journalisten /deklaration

Marianne Stein uddannet fag-journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er også uddannet socialrådgiver og har arbejdet som privatpraktiserende socialrådgiver siden 2017, hvor primære målgruppe er sygemeldte borgere, der er kommet i klemme i sygedagpengesystemet.

 

I januar havde Marianne Stein møde med beskæftigelsesministeren, og i marts måned havde hun møde med formanden for ekspertgruppen – ved begge møder er hun kommet med anbefalinger til den nye beskæftigelsesindsats.

Skal andre læse dette?
Del her

Facebook
Twitter
LinkedIn
Scroll to Top