Marianne har været en uvurderlig støtte/sparring i mit forløb. Hun var lige præcis den fagperson, jeg havde brug for, for at holde mig oppe i samarbejdet med jobcentret. Marianne er super dygtig fagligt og lader sig ikke stoppe af autoriteter og middelmådig sagsbehandling.
“Jeg kontaktede Marianne, da jeg var meget frustreret over min sag hos jobcentret.
Jeg oplevede at blive fejet af gang på gang, og hver gang jeg troede, at nu var vi videre i processen mod en afklaring i forhold til arbejdsmarkedet, så ændrede strategien sig fra jobcentret. Og endnu en gang stod jeg der magtesløs i forhold til afklaring af min fremtid på arbejdsmarkedet.
Det endte med, at jobcentret valgte at raskmelde mig til ingen forsørgelse, selvom der lå sygemelding fra min læge, udtalelser fra speciallæger, gennemførte operationer og en slut arbejdsevne på 12 timer ugentligt.
Jeg kontaktede her Marianne, og vi aftalte hurtigt en plan for, hvordan vi kunne gribe tingene an. Vi fik en god plan i gang, og Marianne har været en uvurderlig støtte/sparring i mit forløb. Hun var lige præcis den fagperson, jeg havde brug for, for at holde mig oppe i samarbejdet med jobcentret.
Marianne er super dygtig fagligt og lader sig ikke stoppe af autoriteter og middelmådig sagsbehandling. Hun er så vigtig en spiller på dette område, hvor man hurtigt får en fornemmelse af, at tilfældigheder og middelmådig sagsbehandling er afgørende for din fremtid.
Jeg er nu videre fra jobcentret og ansat i det bedste fleksjob, mange tusind tak for samarbejdet til Marianne”.