Kærligt indspark – rådgivning

Tak for din hjælp, som sikrede, at jeg ikke blev fattiggjort

Karen Eskensen

(okt. 2023)

Jeg er tidligere kunde hos dig og fuldt tilfreds.

Du hjalp mig med en partshøring, som sikrede, at jeg fik sygedagpenge gennem hele min sag ved jobcenteret.

Tak for din hjælp, som sikrede, at jeg ikke blev fattiggjort. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan jeg skulle være blevet rask og kommet tilbage på arbejdsmarkedet, hvis jeg var blevet sat på ressourceforløbsydelse, så tak for dig. Det er så afgørende, at der er mennesker som dig, der taler de udsattes sag i det offentlige system, som ellers kvadrer mennesker, og jeg håber virkelig, at du vil fortsætte den kamp

Du hjalp mig og har anbefalet dig til alle sider.

Anne-Lise Lintner

(sep. 2023)

Fortsæt kampen og se på alle de sejre og taknemmelige mennesker du har omkring dig. Du hjalp mig og har anbefalet dig til alle sider. Håber du får oprejsning og i sidste ende, er negativ omtale (på trods af at den gør ondt) en mulighed for, at komme endnu bredere ud. Håber du får oprejsning og flere syge borgere får mulighed for, at få din hjælp.

Mette Kamper-Lacoppidan

Marianne er en super dygtig og behagelig socialrådgiver med et kæmpe engagement, som jeg i  den grad kan anbefale!”

“Efter at have været involveret i en arbejdsskadesag tilbage i 2016, nåede jeg et punkt i mit sagsforløb med kommunen, hvor næste skridt så ud til at blive en raskmelding. Jeg kontaktede Marianne Stein, som hurtigt dannede sig et overblik over min sag, og rådede mig til at gå efter en forlængelse af mine sygedagpenge, det lykkedes heldigvis!

Inge

Jeg er mega lettet, fordi jeg nu føler, at jeg i Marianne har én, som rent faktisk “ser” mig og mine udfordringer, og som kan hjælpe mig.

Samtalen med Marianne Stein har sat så mange processer i gang inde i mig! 

“Jeg havde en telefonisk samtale med Marianne Stein om min sygedagpengesag. Det var første gang, jeg prøvede det, efter jeg besluttede, at det skulle mine få sparepenge simpelthen bruges på.

Jeg er SÅ glad for, at jeg gjorde det! 

Det er første gang, at jeg oplevede at blive taget rigtigt alvorligt af en socialrådgiver i hele min sygeperiode. Jeg fik helt vildt god hjælp, og jeg har ikke følt mig så lettet og optimistisk ift. at tro på, at jeg rent faktisk kan få en hverdag til at fungere på længere sigt, i meget lang tid.

Det var som sagt første gang, jeg følte mig set og taget rigtigt alvorligt af en socialrådgiver. At føle mig set på den måde fik mig til at indse, hvordan jeg egentlig har det, og hvor meget jeg slås med, som de færreste kan se.”

Sisse Pia Hedegaard Larsen

Efter råd og vejledning fra Marianne, bankede jeg i bordet. Jeg tog styringen for min egen sag og SÅ skete der noget! Jeg fik min sag på rehab igen og udfaldet blev en bevilling til fleksjob. 

“Inden jeg i desperation kontaktede Marianne Stein, havde jeg været i systemet i 17 år! Jeg følte ikke jeg kom nogle vegne og fik ingen afklaring. Jeg havde følelsen af at være overset og parkeret, og at min arbejdsevne langsomt blev afviklet, mens tiden bare gik og gik. 

Jeg er nu ansat som piccoline 6 timer om ugen.
Igen 1000 tak for du tog dig tid til at lytte til mig, sparre mig og dit kærlige ”spark”.”

Mia Lysdahl Fischer

“Marianne Stein får mine varmeste anbefalinger. Ikke noget med hun er hammer dygtig fagligt, så er hun bare det mest empatiske, varme og skønne menneske. Man mærker tydeligt hun brænder for det hun laver, og uanset hvor sej og umulig kampen kan føles, så opgiver hun IKKE. Marianne kæmper til det sidste, sammen med dig”

Indkøbskurv
Scroll to Top
error: Alert: Indholdet er beskyttet !!