Jeg er med Mariannes hjælp netop “kommet i mål” med førtidspension i en sag, som ellers har kørt i ring i over 10 år. For 9 måneder siden inddrog jeg Marianne, og hun har været en uvurderlig hjælp til at forstå, hvordan “systemet” er opbygget, og til at navigere trin og processer undervejs.
Marianne kom med gode ideer og input, fx at jeg skulle lave min egen funktionsevnebeskrivelse, og hun har gennemlæst diverse papirer og kommenteret på mangler, formuleringer mv. så min sag stod knivskarpt (og ja, konceptet er, at man er aktiv i sin sag ift selv at udfylde div. skemaer og skrive breve til kommunen – det står også tydeligt på Mariannes hjemmeside, at det er en del af hendes empowerment koncept).
Jeg oplever Marianne som pålidelig, kompetent og engageret og giver mine varmeste anbefalinger.
Jeg er så glad for det arbejde du gør, Marianne, og håber at du vil fortsætte med at være et fyrtårn i et ugennemskueligt og ofte idiotisk system!