Jeg var fuldstændig udmattet og frustreret over min sag, da jeg kontaktede Marianne Stein.
Der var helt fra starten tydelig kommunikation om, at hun ikke kunne love mig noget, i hvilke rammer hun kunne hjælpe mig og hvordan og hvilke priser hun førte og at jeg løbende ville blive faktureret. Dette var rart for mig, at mærke tydelige grænser og den struktur, jeg manglede både fra min fagforening og sagsbehandler.
Marianne har vist respekt, anerkendelse, forståelse for mine diagnoser og set mig som et helt menneske. Hun kunne læse mig og tale min sag til alle de mange møder vi har været til og se når jeg slap op for kræfter inden jeg selv kunne.
Marianne gjorde at jeg var med hele vejen, i alle beslutninger og med råd og vejledning skrev jeg selv mine dokumenter, så det blev mine ord. Hun lærte mig undervejs at sætte grænser og bruge min stemme. Vende min vrede til noget konstruktivt.
Hvis jeg ikke havde fået hjælp af Marianne, ville min sag være trukket ud i årevis og mit helbred ville tydeligt være blevet forværret. Nu har jeg fået bevilliget førtidspension i november 2023. Selvom jeg er kronisk syg og skal leve resten af mit liv med smerter, vil det nu, takket være Marianne, være et liv jeg ser frem til.
Mine skuldre er sænket og jeg kan endelig sætte farten ned.
Jeg vil anbefale Marianne Stein til alle jeg møder, der har været i samme situation som mig. Du er en ekstraordinær person, med de rette værdier og et kæmpe hjerte.
Tak!